SWARCO har fokus på Datasikkerhed

Sikkerhed er en del af den kvalitetsløsning, SWARCO leverer til vores kunder. Det gør vores løsninger yderst modstandsdygtige over for cyberkriminalitet.

Det stadigt voksende marked for SMART City i Danmark skaber intelligente og digitaliserede løsninger i byrummet. Trafiksignaler og lysmaster er bare få eksempler på de elementer, der i stadigt stigende grad bliver intelligente, og som giver mulighed for fjernstyring og måling af en lang række data.

For nylig valgte it-nyhedssitet Version2 at bringe en artikel, som satte fokus på faren ved at have intelligente trafiksignaler og lysmaster, da det skaber mulighed for malware og cyberkriminalitet.

I artiklen peger administrerende direktør René Kappelgård fra firmaet Net1, der bl.a. sælger data- og sikkerhedsløsninger til både det private og offentlige segment, at faren lurer lige om hjørnet. Han fremhæver i den forbindelse, at lysmaster og lyssignaler er koblet på et åbent mobilt bredbånd med et simkort, der blot bliver tildelt en statisk IP-adresse. Det gør det nemt at få adgang enten til lysmasten eller lyssignalet for herigennem at hacke sig videre ind i eksempelvis kommunale it-systemer.

Artiklen vækker ikke den store bekymring hos SWARCO’s systemleverandør Perspektiva It, hvor it-arkitekt Claus Daugaard Hansen, der har været med til at udvikle SWARCO’s sikkerhedsløsning, forklarer:


SWARCO benytter i dag en lukket APN-tunnel samt krypterede VPN-tunneller til eksterne enheder i trafiksystemerne. De er yderst svære at få adgang til, da netværket kun kan tilgås og administreres fra SWARCO’s lokation og af SWARCO-medarbejdere. Sikkerheden er høj hos SWARCO, og vi arbejder sammen løbende på at forbedre sikkerheden på alle produkter og følger teknologiudviklingen på netværkets sikkerhedsprodukter nøje”

, fortæller han.


SWARCO’s høje krav til sikkerhed betyder, at vi blandt andet på kvartalsvis basis får sikkerhedseksperter til at teste og gennemgå vores systemer for herigennem at opdage og udrede eventuelle uhensigtsmæssigheder.

Peter Westphall, it-chef i SWARCO fortæller, at vi i SWARCO allerede i dag satser massivt på produkter, hvor sikkerhed er en del af løsningen. Blandt andet får man med det nyeste skud på stammen inden for styreapparater, ITC-3 – et styreapparat, der er bygget til fremtiden og hvor sikkerheden er helt i top. ITC-3 er udviklet og produceret af SWARCO Technology i Odense, som er en af verdens førende producenter af styreapparater.

Han forklarer, at vi i SWARCO er i færd med at rulle en plan ud for at opdatere sikkerheden på de ældre versioner af SWARCO’s styreapparater, så sikkerheden bliver på niveau med ITC-3 styreapparatet.

- Sikkerhed er en af grundstenene i vores arbejde og en forudsætning for de løsninger, vi konstant udvikler på. Vi vil fortsat sikre vores systemer og vores produkter – både nye og eksisterende – i takt med, at teknologien udvikler sig, så vores kunder er garanteret den bedste løsning, slutter Peter Westphall.

Har I spørgsmål skal I være velkomne til at kontakte os på +45 36 88 88 88