Samarbejder med bilindustrien for en mere smidig rejse
SWARCO samarbejder med bilindustrien
– for en mere smidig rejse
TLA (Traffic Light Assistance) er SWARCOs nye ITS-løsning (C/ITS), som er udviklet i samarbejde med bilindustrien og det norske vejvæsen. Formålet er at give førere information om "tid til grønt/tid til rødt", så trafikken optimeres. Trondheim er en af de første byer i Norden, hvor man tester den nye TLA-funktion. Applikationen blev afprøvet ved 48 kryds.
Den teknologiske udvikling vil i fremtiden medføre, at infrastruktur og køretøjer bliver forbundet. Det skaber nye muligheder at man med moderne teknologi, kan bidrage til en mere sikker og miljøvenlig rejse.
TLA-systemet informerer føreren, når bilen nærmer sig et trafiksignal, og viser den anbefalede kørehastighed for at opnå grøn bølge. Har du stadig rødt lys, informerer applikationen dig omkring hvor længde der er til grønt lys. Informationerne vises i bilens instrumentbræt eller i en separat app.
Formålet med systemet er at påvirke trafikstrømmen, og dermed reducere luftforurening ved at undgå unødvendige start og stop – samtidig med at det bidrager til en mere behagelig og mere sikker rejse.
Volvo-tests i 2017
I 2017 blev TLA testet af SWARCO i samarbejde med Volvo, med en specielt udviklet app.
- For at opnå de ønskede resultater skulle TLA-systemet modtage opdateret information fra trafiklys tilstrækkeligt hurtigt, så man undgik risikoen for at køre over for rødt lys. Til både Volvos og SWARCOs tilfredshed var testen en succes. Dette er et væsentligt skridt hen imod anvendelsen af førerløse biler, for bedre sikkerhed og service for chauffører. siger Morten Søndergaard, hos SWARCO.
Alt dette var muligt takket være hjælp fra Ørjan Tveit fra NPRA (statens vejvæsen i Norge). Bilindustrien og SWARCO hjælper med at drive udviklingen. Vi vil snart opleve flere og flere køretøjerudstyret med TLA-funktionen, som nu er klar til at blive lanceret på markedet.
"Det er SWARCOs mission at forbedre livskvaliteten ved at gøre rejseoplevelsen sikrere, hurtigere, mere behagelig og miljøvenlig. Udviklingen af nye løsninger afspejler vores mission, og vi påtager os derfor en ledende rolle inden for forskning og udvikling af TLA-systemer og lignende ITS-løsninger."
Thomas Rønslund
SWARCO Sales Manager
Lignende tests i andre europæiske byer
TLA-systemet er allerede installeret og ved at blive testet i andre europæiske byer, for eksempel Berlin, Hamborg og Verona, hvor SWARCO og Audi tester en lignende løsning – Audi Connect.
Det unikke ved projektet i Trondheim er ønsket om at gøre trafiksignaldata tilgængelige via open source. Nu hvor testene har været en succes, bliver det meget nemmere at udvikle nye og innovative løsninger.