Akustisk fodgængertryk
Optimeret sikkerhed med berøringsfri sensor
Et af verdens mest avancerede fodgængertryk
Du behøver ikke at få spoleret din nattesøvn fra larmende fodgængertryk, som sender høje toner ud i natten – selv på tidspunkter, hvor trafikken er på sit laveste. SWARCO’s fodgængertryk justerer automatisk lydniveauet med udgangspunkt i det aktuelle lydniveau.
Fodgængertrykket har en indbygget mikrofon, som kontinuerligt måler støjniveauet fra omgivelserne. For en højere sikkerhed, er lyden kontrolleret af to mikroprocessorer: Den første kontrollerer lyden og monitorerer inputs, og den anden sikkerheds-processor tjekker kontinuerligt, at alle fodgængersignalets funktioner fungerer korrekt.
Konfigurationen af fodgængersignalet kan let udføres ved at benytte en PC med et simpelt terminal-interface. Ved at indstille min/max niveauer, er det muligt at begrænse det laveste og højeste lydniveau, eller indstille til dæmpning om natten, så man undgår at skabe støjgener for dem, som bor i nærheden. Fodgængertrykket har en række pre-installerede lyde, men det er også muligt at uploade en WAV-fil og personliggøre lyden.
Kabinettet til fodgængersignalet er produceret i aluminium med epoxy primer og kan bestilles i alle RAL-farver. En retningspil i toppen viser den nøjagtige gå-retning.
OPTIMÉR SIKKERHEDEN MED BERØRINGSFRI SENSOR
For at imødekomme tidens krav til løsninger, der er med til at begrænse smittespredning af virusudbrud som COVID-19, tilbyder SWARCO nu en berøringsfri sensor til anmeldelse af fodgængere. Sensoren gør det muligt at registrere fodgængeren helt uden fysisk berøring. Fodgængeren holder blot hånden over knappen og afventer grønt lys.